Uge 8Støvlen uden kiler
AI oplæst ugeguide baseret på indholdet fra 9uger.dk.
AI oplæst version af sidens indhold. Følg altid din egen plan fra hospital og fysioterapeut.
Hvad betyder det?
Du fjerner selv den sidste kile – støvlen bruges nu uden kiler. Foden er for første gang i næsten 2 måneder i (næsten) neutral stilling, mens du er beskyttet af støvlen. Dette er senens "generalprøve" inden støvlen fjernes helt i uge 9.
Forberedelse til støvlefjernelse
Kroppen skal nu vænnes til at bære fuld vægt med foden i neutral stilling. Gangmønstret er nu vigtigt at arbejde med: hæl ned, rul hen over foden, afsæt over forfoden. Mange har gået skævt og kompensatorisk i 2 måneder – nu handler det om at genindlære det naturlige.
Hvad sker i senen biomekanisk?
Kollagenfibre orienteres og styrkes løbende – men senen er endnu ikke fuldt funktionel. En vigtig pointe: senen er helede, men har ikke normal stivhed. Den normale akillessene fungerer som en fjeder, der lagrer energi ved landing og frigiver den ved afsæt. Denne egenskab kræver måneder med progressiv belastning at genopbygge.
Øvelser i uge 8
Elastikøvelser intensiveres. Bevægeøvelser må nu begynde at nærme sig let stræk ud over neutral – men forsigtigt og kun smertefrit.
Sko med god stødabsorbering (gerne løbesko) – skoene skal være højere under hælen end forfoden. Hælkiler på 1 cm (købes i skoforretning eller online – brug gerne korkkilerne). Brug hælkilerne i begge sko de næste 2–3 måneder.
Praktisk: Hvad ellers venter?
Fra uge 9 starter egentlig genoptræning 2 gange ugentligt. Svømning er tilladt straks efter støvlens fjernelse ifølge de fleste vejledninger – Københavns Kommune angiver dog tidligst uge 11 efter skadesdato. Kondicykel kan startes kort efter. Bilkørsel: venstre ben tidligst uge 10–11, højre ben tidligst uge 12–13 (afhænger af hospitalet – se FAQ). Kontaktsport: tidligst 6–9 måneder fra skadesdato afhængigt af hospitalet, kamp tidligst efter 12 måneder.
Min oplevelse
Den sidste kile skal ud af støvlen, og foden kommer næsten ned i normal vinkel. Følelsen af støvlen glemmer man næsten. Jeg blev aldrig god til at gå med støvlen, men der er andre, som har fuld fart på. Mange gange er det med benet i støvlen lidt ude til siden på grund af højdeforskellen.
Det er også i denne uge, at det er en god idé at få styr på dine sko, for dem kommer du til at bruge meget tid i de kommende uger. Tjek, at du har sko, som du kan bruge hjemme. Når du lige om lidt kommer ud af støvlen, kommer du til at bo i dine sko de næste mange uger.
Så når du køber hælkilerne, så køb til mindst tre par sko: dine træningssko, dine udesko og dine hjemmesko. Der skal en hælkile i både venstre og højre sko, så i dette eksempel er det 3 pakker, altså 6 hælkiler i alt.
- Køb hælkilerne i god tid: Husk at tage dem med til uge 9 kontrollen.
- G(l)em ikke dine krykker.: Du vil sandsynligvis have brug for dem de første 1 til 2 uger efter at støvlen er fjernet.
Hjemmeøvelser

Elastikøvelse
3 sek. ned · 2 sek. hold · 3 sek. op · foden MÅ IKKE bøjes OP over 90°
Kilde: AUH, Aalborg UH, Hvidovre Hospital

Plantarfleksion
Foden sænkes ned med tyngden alene – ingen aktiv stræk · 3 × 10 gentagelser
Kilde: AUH, Bornholm Hospital

Dorsalfleksion – fod op til max 90°
Foden trækkes aktivt op – STOP ved 90° · 3 × 10 gentagelser · MÅ IKKE bøjes forbi 90°
Kilde: AUH, Hvidovre Hospital, Bornholm Hospital

Cirkelbevægelser med anklen
10 cirkler med uret, 10 mod uret · roligt og kontrolleret
Kilde: Region Sjælland, Bornholm Hospital
Print eller gem denne uge
Brug browserens printvindue til at printe siden eller gemme den som PDF. 9uger.dk, ugenummer og din lokale ugenote kommer med på printet.
Spørgsmål der passer til siden
Manglede du noget på denne side?
Send gerne et kort spørgsmål eller forslag. Siden, ugen og tidspunktet sendes automatisk med. Skriv ikke CPR nummer, journaloplysninger eller andet følsomt.
Sidst opdateret maj 2026