Ofte stillede spørgsmål.

Det her er en af de mest oversete hverdagsudfordringer. På krykker er begge hænder optaget.

Det smarteste trick – viskestykket på gulvet: Læg et viskestykke på gulvet og stil tallerkenen ovenpå. Hægt den ene krykke i hjørnet og træk det med dig hen ad gulvet. Maden glider med, uden at du skal bære noget.

• Rygsæk – bedst til faste varer. Vægten sidder tæt på kroppen.
• Forklæde med lommer – praktisk til de små ting.
• Rullebord på hjul – skub det foran dig fra køkken til stue.
• Kontorstol med hjul – sæt tingene på skødet og skub dig selv.
• Termokop med tæt låg – aldrig en åben kop. Fyld kun 3/4 op.

Tommelfingerregel: Hvis det kan glide, så træk det. Hvis det kan rulle, så skub det. Hvis det skal bæres, så hav det på kroppen.

Kilder: Amager og Hvidovre Hospital, Praktiske patientoplevelser

Ingen af de danske hospitaler angiver en præcis kilo-grænse. Princippet er: bæring af byrder påvirker din balance og dit gangmønster – og det er de faktorer, der er farlige for senen, ikke kiloene i sig selv.

Med krykker (uge 1–ca. uge 7): Begge hænder er optaget – du kan ikke bære indkøbsposer. Brug rygsæk, indkøbsvogn i supermarkedet eller hjemlevering.

Uden krykker: Fordel vægten i begge hænder, undgå tunge byrder op ad trapper, og brug rygsæk frem for bæreposer.

Tommelfingerregel: Kan jeg gå normalt med dette, uden at halte eller ændre gangmønster? Det er din grænse.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Huskereglen: Op med det gode, ned med det dårlige.

• Op ad trapper: Det RASKE ben går FØRST. Krykkerne og det skadede ben samles på samme trin.
• Ned ad trapper: Det SKADEDE ben og krykkerne går FØRST ned. Det raske ben samles på samme trin.
• Med gelænder: Hold begge krykker i én hånd, brug den frie hånd på gelænderet.

Tag KUN ét trin ad gangen. Fra uge 5 og frem gælder samme princip, men nu med kontrolleret belastning på det skadede ben.

Trappegang

Med støvle og krykker

Op ad trapper

Stokke først · raske ben op · skadet ben sidst

Kilde: Regionshospitalet Randers, Gødstrup

Med støvle og krykker

Ned ad trapper

Stokke + skadet ben FØRST · raske ben følger efter

Kilde: Regionshospitalet Randers, Gødstrup

Kilder: Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Gødstrup, Aarhus Universitetshospital (AUH), Amager og Hvidovre Hospital, Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering, Bispebjerg Hospital, Sygehus Lillebælt

• Uge 1–2: Støvlen MÅ IKKE tages af. Brug kraftig plastikpose over støvlen i bruseren, eller vask kroppen siddende ved håndvasken.
• Fra uge 3: Støvlen må tages af i bad – men KUN siddende på stol eller skammel. Du må ALDRIG rejse dig, inden støvlen er sat på igen.
• Fra uge 7: Du må sove uden støvlen om natten. Den skal stadig på, hvis du rejser dig.

En billig badetaburet fra Jysk eller IKEA er en god investering. Sæt et skridsikkert underlag under den. Selv kortvarig utilsigtet vægtbæring kan være risikabel i tidlig fase.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital (AUH), Regionshospitalet Gødstrup, Amager og Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital, Hospitalsenhed Midt, Viborg

Støvlen skal sidde på om natten i de første 7 uger. Her er de bedste tips til at gøre det mere tålbart:

• Hæv fodenden af sengen med en pude under madrassen. Det aflaster og reducerer hævelse om natten.
• Lig på ryggen med en pude under læggen – det holder benet let hævet og tager trykket af hælen.
• Løsn stropper en anelse inden du går i seng – stram dem igen, inden du rejser dig om morgenen.
• Brug lang bomuldsstrømpe under støvlen – strømpen skal sidde helt tæt uden folder.

Fra uge 7 må du sove uden støvlen. Sæt den inden for rækkevidde ved sengen, så du kan tage den på, hvis du rejser dig om natten.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Amager og Hvidovre Hospital, Regionshospitalet Gødstrup, Hospitalsenhed Midt, Viborg, Gentofte Hospital

Korrekt påsætning: Tag en lang bomuldsstrømpe på først – den skal sidde helt glat. Pres hælen helt tilbage i støvlen. Spænd stropperne nedefra og op. Tommelfingerregel: du skal akkurat kunne få én finger ind under remmene.

Støvlen er glat i vådt føre – vær forsigtig på våde badeværelsesgulve og i regnvejr.

Rengøring: Tag polstringen ud og vask den på 30 grader med mildt vaskemiddel. Lufttør den helt. Tør plast og metalskelet af med en hårdt opvredet klud.

Blå og røde mærker ved tæerne de første dage er normalt – det er en reaktion på blodkar og heler af sig selv.

Kilder: Bornholms Hospital, Regionshospitalet Gødstrup, Gentofte Hospital, Hospitalsenhed Midt, Viborg

• Hold benet eleveret – ca. 40 cm over hjertehøjde ved hvile, især i de første 2 uger.
• Undgå at lade hælen bære tryk direkte ned i støvlen under hvile – læg en pude under underbenet, så hælen svæver frit.
• Brug kompressionsstrømpe i de vågne timer, hvis anbefalet lokalt.
• Justér velcrobånd, så støvlen ikke strammer ved hævelse – stram dem igen, når hævelsen aftager.
• Inspicér huden dagligt for trykmærker, rødme eller sår.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup, Amager og Hvidovre Hospital, Gentofte Hospital, Esbjerg og Grindsted Sygehus

Med støvlen (uge 1–9): Reducerer hævelse og forebygger blodprop. Bæres i de vågne timer. Særligt vigtigt ved lange dage med meget siddende arbejde.

Efter støvlen er af (uge 9+): Foden og anklen hæver markant de første uger – kompressionsstrømpen er nærmest obligatorisk. Bær den dagligt i de vågne timer de første 4–6 uger efter støvlefjernelse. Hæv fortsat benet over hjertehøjde i pauser.

Køb: Apotek, bandagist eller sportsbutik. Bed om "kompressionsstrømpe klasse 1". Husk at tage din ankelomkreds med.

Massage: Hvidovre Hospital anbefaler blid massage langs senen efter støvlen er af – kan hjælpe med at løsne arvævsdannelse. Spørg din fysioterapeut om teknikken.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Amager og Hvidovre Hospital, Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering

Det skyldes kompensation. Når lægmusklen og akillessenen er svækkede, overtager andre muskler og sener noget af arbejdet.

De steder der typisk bliver ømme:

• Ydersiden af læggen og anklen – peroneus-senerne.
• Forsiden af skinnebenet – tibialis anterior.
• Det raske ben – overtager mere vægt og kan blive ømt i læg, knæ eller hofte.
• Ryg og hofte – især hvis du går skævt eller mangler en even-up-sål.

Det er som regel ikke farligt – generne aftager i takt med at lægmusklens styrke vender tilbage. Nævn det for din fysioterapeut.

Kilder: Klinisk praksis

Ved tvivl: Ring altid hellere én gang for meget end én gang for lidt.

Alle symptomer herunder gælder, når de opstår spontant og uventet – ikke som normal ømhed eller træthed efter træning.

🚨 Ring 112 eller kør direkte på skadestuen:

• Åndenød eller brystsmerter – kan være tegn på blodprop i lungerne.

📞 Søg akut hjælp samme dag:

• Pludseligt smæld eller "klik" – muligt genbrud.
• Pludselig kraftnedsættelse – du kan ikke stå på tæer eller gå normalt.
• Fornemmelse af at blive "sparket" bagfra – uden at der var nogen.
• Benet hæver markant op over støvleniveau.
• Rødme og varme i benet der breder sig – mulig blodprop.

🏥 Kontakt din læge:

• Hævelse og ømhed der ikke aftager efter hvile.
• Spørgsmål om medicin, sygemelding eller behandlingsforløbet.

🔵 Kontakt din fysioterapeut:

• Øget hævelse efter aktivitet eller øvelser.
• Smerter der varer mere end 24 timer efter aktivitet.

Kilder: Aarhus Universitetshospital (AUH), Aalborg Universitetshospital, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens, Amager og Hvidovre Hospital, Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering

Rygning: AUH anbefaler direkte rygestop. Baggrunden er veldokumenteret: nikotin nedsætter blodforsyningen til senevævet og forringer produktionen af kollagen – begge centrale dele af helingsprocessen.

Alkohol: Hospitalsenhed Midt (Viborg) specificerer at et forbrug på mere end 4 genstande dagligt giver dårligere sårheling og øget risiko for komplikationer – alkohol i større mængder nedsætter proteindannelsen, som senen er afhængig af.

Kilder: Aarhus Universitetshospital (AUH), Hospitalsenhed Midt, Viborg

Ikke nødvendigvis alle. Det afhænger af din individuelle risiko, og det er hospitalet, der vurderer det. Patienter med øget risiko for at udvikle en blodprop får blodfortyndende medicin i de første 3 uger.

Uanset om du får medicin eller ej, forebygger du selv blodprop ved at:

• Hvile med benet over hjertehøjde mange gange dagligt – især de første 2 uger.
• Bevæge tæerne og lave "cykeløvelser" med knæ og hofte mindst én gang i timen.
• Løsne stropperne, hvis støvlen føles for stram.

Kontakt din egen læge med det samme ved pludseligt forværret smerte i læggen – det kan være tegn på en blodprop.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Dansk Akillessene Database (DADB) og Dansk Sportsmedicin

Ja – men inden for en bestemt grænse. Let til moderat smerte under og efter træning er acceptabelt – så længe smerten er tilbage til dit normale niveau inden for 24 timer.

• Grønt lys: Øvelsen svier lidt, men du er tilbage til normalt inden næste træning.
• Gult lys: Smerterne er markante eller varer over 24 timer – nedjuster belastningen næste gang.
• Rødt lys: Smerterne stiger under øvelsen, eller du er stadig øm når næste træning starter – stop og kontakt din fysioterapeut.

Husk skellet: Stramhed og træthed i lægmusklen under træning er normalt. Skarp smerte i selve senen er altid et stopsignal.

Kilder: Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering

Fra uge 9, når støvlen fjernes, skal du bruge hælkiler i dine sko. Aalborg Universitetshospital beder dig medbringe dem allerede til uge 9-kontrollen.

• Højde: ca. 10 mm – ikke mere, ikke mindre.
• Type: Faste kiler (kork eller hård skum) – ikke bløde gelindlæg, da de synker sammen.
• Begge sko: Brug kilerne i begge sko – ikke kun det skadede ben.
• Varighed: Normalt 3–4 måneder efter støvleafvikling, eller frem til ca. 6 måneder fra skaden.

Gå aldrig på bare tæer eller i strømpesokker – brug altid sko, både indendørs og udendørs, i hele den tidlige fase efter støvlen er af. Det giver ikke den nødvendige beskyttelse mod utilsigtet stræk på senen.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Amager og Hvidovre Hospital, Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering, Aarhus Universitetshospital (AUH), Hospitalsenhed Midt, Viborg, Sygehus Lillebælt

Det lyder bagvendt – støvlen er væk, men krykkerne er tilbage. Grunden er, at formålet nu er et andet: ikke aflastning, men kontrolleret gang og genindlæring af normalt gangmønster.

• To albuestokke anbefales typisk de første 1–2 uger efter støvleafvikling.
• Pludselig fuld vægtbæring fremmer antalgisk gang (halten) som kan sætte sig.
• Én stok holdes i den modsatte hånd af det skadede ben.
• Fokus er at undgå kompensatoriske bevægemønstre, ikke at aflaste.

Kilder: Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenhed Midt, Viborg, Aarhus Universitetshospital (AUH), Regionshospitalet Gødstrup

Seneforlængelse betyder at senen heler i forlænget position. Det kan give varigt krafttab, dårligere gangfunktion og manglende evne til fuldt tåløft. Det er en af de vigtigste komplikationer at forebygge.

Hvorfor det sker: Det nydannede senevæv er plastisk og sårbart i de første måneder. Hvis senen strækkes for meget, heler den i forlænget position og lægmusklens mekaniske effektivitet reduceres.

Forebyggende principper:

• Undgå at føre knæet langt frem over tæerne ved vægtbærende øvelser i tidlig fase.
• Undgå at bruge gang som konditions- eller styrketræning rett efter støvleafvikling.
• Begræns gang til nødvendig daglig aktivitet de første måneder efter afbandagering.
• Undgå passive stræk i dorsalfleksion i mindst de første måneder efter afbandagering.
• Brug hælkile og stabile sko konsekvent.

Kilder: Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering, Aarhus Universitetshospital (AUH), Amager og Hvidovre Hospital

Smertefrihed betyder ikke, at senen er mekanisk stærk. For tidlig eller ukontrolleret belastning kan føre til:

• Delvis ny overrivning
• Forsinket heling
• Øget hævelse og smerter
• Seneforlængelse
• I værste fald: komplet ny ruptur

En enkelt fejlbelastning på trapper eller ved bad kan være nok til at forværre skaden. Tålmodighed er central i de første måneder.

Kilder: sundhed.dk, Lægehåndbogen, Klinisk praksis

Genoptræningen starter kontrolleret og progrederer gradvist under fysioterapeutisk vejledning.

Hjemmeøvelser (tidlig fase):

• Bilaterale hælløft på fladt gulv – langsom rytme: 3 sek op, 3 sek hold, 3 sek ned. 3 sæt af 10.
• Etbens balance på det skadede ben med let bøjet knæ.
• Elastiktræning siddende – anklen må ikke trækkes forbi neutral 90°.
• Krabbebevægelser med tæerne på et viskestykke for at aktivere fodmuskulatur.

Progressiv styrketræning (2–3 gange ugentligt):

• Siddende tåløft i maskine.
• Unilateralt benpres med foden placeret højt på prespladen.
• Excentrisk hælsænk – senens favorit-øvelse.

⚠️ Trapper de første 2 måneder efter støvlen er af: Knæene må ikke skygge for tæerne – kan du ikke se dine tåspidser, er anklen bøjet for meget. Sæt midtfoden på trinets kant og rul hen over det. (Hvidovre Hospital)

Kilder: Aarhus Universitetshospital (AUH), Aalborg Universitetshospital, Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering, Regionshospitalet Randers

Mange patienter oplever længerevarende gener, selv efter endt forløb:

• Muskelatrofi i læggen – det skadede underben kan forblive smallere end det raske.
• Fortykkelse af seneområdet – kan give trykgener i sko.
• Nedsat eksplosiv kraft – kan vare længe.
• Vedvarende asymmetri – trods genoptræning hos nogle patienter.

Vedholdenhed i genoptræning og tålmodighed er afgørende for at minimere senfølger. Returnering til sport skal baseres på funktionelle kriterier, ikke kun tid siden skade.

Kilder: sundhed.dk, Lægehåndbogen, Regionshospitalet Gødstrup

Det er den bekymring de fleste går rundt med. 5-10 % af alle, der har overrevet akillessenen, oplever en ny overrivning senere – og risikoen er størst i den første måned, efter walker-støvlen er fjernet.

Derfor er overgangen fra støvle til sko den mest sårbare fase:

• Undgå alle pludselige, kraftige belastninger af senen.
• Træn senen kontrolleret og gradvist – styrke er din bedste beskyttelse.
• Brug hælkiler og stabile sko konsekvent i de første måneder.

Operation giver i nogle studier en lidt lavere risiko for ny ruptur, men hvis man følger funktionel genoptræning med tidlige bevægeøvelser, er der ikke fundet sikker forskel mellem operation og ikke-operation.

Mærker du et pludseligt smæld eller mister evnen til at stå på tæer – søg akut hjælp samme dag.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering, sundhed.dk, Lægehåndbogen

Genoptræningen starter, før støvlen kommer af. Fra uge 3 tager du dagligt foden ud af støvlen og laver øvelser – siddende på en stol eller liggende i sengen – 5 gange dagligt i serier af 25 gentagelser.

• Øvelse 1 – op til neutral: Bøj aktivt foden op til neutral position (90 grader), og lad den derefter glide passivt tilbage til strakt stilling. Efter en uge må du begynde mere aktiv nedadbøjning.
• Øvelse 2 – side til side: Bevæg foden fra side til side, men undgå stadig at løfte den over neutral position (90 grader).
• Øvelse 3 – elastik (uge 6–8): Hold elastikken om forfoden og stræk foden nedad mod modstand. Undgå, at elastikken trækker foden op over neutral position.

Den gyldne regel: Foden må aldrig trækkes forbi neutral 90 grader, mens senen heler – den skal beskyttes mod udspænding. Træningen begynder, når du har haft støvlen på i mindst 2 uger, og du får instruktion i øvelserne.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Når hospitalet udskriver dig fra støvleforløbet, får du en genoptræningsplan (GOP). Genoptræningen foregår i fysioterapien på hospitalet eller i din kommune, typisk 2 gange om ugen fra uge 9 og frem.

• Genoptræningsplanen giver dig adgang til vederlagsfri genoptræning i din kommune efter sundhedsloven.
• Den anbefalede træningsmængde er omkring 3 gange om ugen med 1-2 dages pause mellem hver træning.
• Læs altid din genoptræningsplan og eventuel operationsbeskrivelse – der kan stå restriktioner, og hospitalets anvisninger skal altid følges.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering

Din fysioterapeut bruger enkle test til at følge, om senen og lægmusklen kommer sig, som de skal. De kan bruges både ved start og slut på genoptræningen.

• Achilles Tendon Total Rupture Score (ATRS) – et kort spørgeskema, hvor du selv vurderer din funktion og dine gener.
• Hvilevinkel-test (Achilles Tendon Resting Angle) – måler senens længde ved at sammenligne det skadede og det raske ben.
• Lægomfang – måler muskeltab i læggen.
• Standing heel-rise test – måler, hvor mange og hvor høje hælløft du kan lave på det skadede ben.

Testene er ikke en eksamen, men et redskab til at justere træningen og se din fremgang sort på hvidt.

Kilder: Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering

Ja, der er forskel på højre og venstre ben. Højre fod styrer gas og bremse og kræver hurtig, præcis reaktion. Det er færdselsloven der gælder – du skal selv vurdere, om du kan reagere sikkert.

• Venstre ben skadet (manuelt gear): Tidligst uge 10–11 (Aalborg UH, AUH, Randers)
• Højre ben skadet: Tidligst uge 12–13 (alle hospitaler)
• Venstre ben + automatgear: Tidligst fra uge 7 (Aalborg UH)

Bilkørsel med walker-støvle er generelt ikke forsvarligt. Husk at kontakte dit forsikringsselskab – de kan have strengere regler end hospitalets anbefalinger.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital (AUH), Amager og Hvidovre Hospital, Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering, Regionshospitalet Randers, Sygehus Lillebælt

• Stillesiddende kontorarbejde: Fra uge 3–4. Husk at hæve benet i pauser og brug kompressionsstrømpe.
• Moderat fysisk arbejde (stående/gående): Ca. uge 10–12.
• Tungt fysisk arbejde: Op til ca. 4 måneder – aftal gradvis tilbagevenden med lettere funktioner.

Kilder: Aarhus Universitetshospital (AUH), Aalborg Universitetshospital, Regionshospitalet Randers, Amager og Hvidovre Hospital

• Kondicykel: Fra uge 9 (straks fra støvlen er af) – alle hospitaler enige. Brug hæl eller mellemfod på pedalen, ikke forfoden.
• Udendørs cykel: Ca. uge 13 (1 måned efter støvlen er af).

Vigtige regler: De første 1–2 måneder: hæl eller mellemfod på pedalen – IKKE forfoden. Af- og påstigning altid på det raske ben. Undgå bakket terræn de første uger.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital (AUH), Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Amager og Hvidovre Hospital, Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering, Esbjerg og Grindsted Sygehus

De fleste hospitalsvejledninger tillader svømning straks efter støvlen er fjernet (fra uge 8–9) – Københavns Kommune angiver dog tidligst uge 11 efter skadesdato. Vand aflaster senen og giver fremragende kredsløbstræning uden stødbelastning.

• Brug krykkerne hen til bassinkanten de første uger.
• Crawl og rygsvømning foretrækkes frem for brystsvømning (fri-spark belaster senen mere).
• Pas på våde og glatte fliser ved bassinet.
• Undgå eksplosive afsæt fra bassinkant.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital (AUH), Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Amager og Hvidovre Hospital, Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering

Let løb på jævnt underlag: Tidligst 12–16 uger fra skadesdato – men kriterierne skal være opfyldt:

• Gå hurtigt uden at halte og uden smerter
• 5 hælløft på det skadede ben i træk med god kvalitet
• Ingen smerter ved hverdagsaktiviteter den seneste uge

Opfylder du ikke alle tre krav, venter du – uanset hvornår det er siden skaden.

Kontaktsport (fodbold, håndbold, padel, badminton):

• Træning: tidligst 6 måneder fra skadesdato (Københavns Kommune) / 9 måneder (Aalborg UH, AUH, Horsens)
• Kamp og konkurrence: tidligst 12 måneder fra skadesdato

Træn delelementer af din sport i mindst 4–6 uger inden du spiller kamp. Følg vejledningen fra det hospital der behandler dig.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital (AUH), Regionshospitalet Horsens, Amager og Hvidovre Hospital, Københavns Kommune, Center for Sundhed og Rehabilitering

Det afhænger af dit arbejde, men en tommelfingerregel går igen: Du bør være sygemeldt de første 3 uger, uanset hvilken type arbejde du har.

• Stillesiddende/kontorarbejde: ofte muligt at vende tilbage tidligt – husk at hæve benet i pauser og bruge kompressionsstrømpe.
• Stående eller gående arbejde: kræver længere sygemelding.
• Tungt fysisk arbejde: kan kræve sygemelding et stykke tid, efter støvlen er af – aftal eventuelt at starte på nedsat tid med lettere funktioner.

Det er individuelt, hvilke hensyn der skal tages – tal med specialisten i ambulatoriet om, hvad der passer til netop dit arbejde.

Kilder: Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital (AUH)

En akut komplet akillesseneruptur viser sig typisk ved:

• Et pludseligt smæld bag på læggen – ofte beskrevet som et spark eller slag bagfra
• Nedsat kraft ved afsæt og manglende evne til at gå normalt
• Du kan ikke lave hælløft på det skadede ben
• Lokal hævelse og blødning omkring læg og ankel
• Ved tidlig palpation kan der mærkes en defekt i senen, typisk 2–6 cm over hælbenet

Smerteintensiteten kan variere – nogle patienter har moderate smerter, andre næsten ingen smerter initialt.

Kilder: sundhed.dk, Lægehåndbogen, Regionshospitalet Gødstrup, sportsfysioterapi.dk

Rupturen kan overses fordi:

• Plantaris senen kan være intakt og give en svag synlig plantarfleksion – det ligner at senen virker
• Hæmatom og ødem kan udfylde den palpable defekt
• Skaden kan forveksles med ankelforstuvning
• Manglende Thompsons test kan føre til fejldiagnose

Forsinket diagnose kan forværre behandlingsmuligheder og det funktionelle resultat. Er du i tvivl om din diagnose – kontakt dit hospital.

Kilder: sundhed.dk, Lægehåndbogen, sportsfysioterapi.dk, Styrelsen for Patientsikkerhed

Danmark har de seneste årtier bevæget sig mod hyppigere konservativ behandling. Store randomiserede undersøgelser har vist sammenlignelige funktionelle slutresultater – og konservativ behandling undgår kirurgiske risici som infektion og nerveskade.

Konservativ behandling bruges typisk ved:

• Ældre patienter eller moderat aktive motionister
• Patienter med høj kirurgisk risiko (overvægt, diabetes, hjertesygdom)
• Ukomplicerede akutte rupturer

Operation kan være relevant ved:

• Yngre og meget sportsaktive personer med høje krav til eksplosiv kraft
• Overset ruptur med forsinket diagnose
• Ruptur med afrivning af knoglefragment fra hælbenet
• Ny ruptur efter tidligere skade

Kilder: sundhed.dk, Lægehåndbogen, Regionshospitalet Horsens, Aarhus Universitetshospital (AUH), PMC, randomiserede studier

Det konservative forløb varer typisk 8–9 uger i walker-støvle. Foden holdes først i spidsfod (ca. 30°) for at bringe seneenderne sammen, hvorefter vinklen gradvist reduceres.

• Uge 1–2: Ingen vægtbæring. 3 hælkiler. Støvlen må ikke fjernes.
• Uge 3: Delvis vægtbæring (10–15 kg). 1. kile fjernes. Bad siddende tillades.
• Uge 4–5: Gradvis øget belastning. 2. kile fjernes. Elastiktræning begynder.
• Uge 6–8: Fuld vægtbæring i støvlen. Sidste kile fjernes. Støvlen kan tages af om natten.
• Uge 9: Walker-støvlen fjernes. Skift til sko med ca. 1 cm hælkile. Egentlig genoptræning begynder.

Protokollen varierer lidt mellem hospitaler – følg altid vejledningen fra dit eget behandlingssted.

Kilder: sundhed.dk, Lægehåndbogen, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenhed Midt, Viborg, Aalborg Universitetshospital

Biologiske: Stigende alder, degenerative seneforandringer, nedsat blodforsyning.

Anatomiske: Platfodethed, overpronation, asymmetrisk belastning.

Træningsrelaterede: Pludselig stigning i intensitet, skift i træningsform, løb på hårdt underlag, slidte løbesko.

Lægemidler: Fluorquinolon-antibiotika er associeret med øget risiko. Lokale kortikosteroidinjektioner nær akillessenen er en væsentlig risikofaktor – intratendinøse steroidinjektioner omtales som kontraindicerede.

Kilder: sundhed.dk, Lægehåndbogen, Hospitalsenhed Midt, Viborg, Ankenævnet for Forsikring

Thompsons test (også kaldet calf squeeze test) er den centrale kliniske test ved mistanke om komplet akillesseneruptur.

Sådan udføres den: Patienten ligger i bugleje med fødderne hængende ud over brikkens kant. Undersøgeren klemmer om lægmuskulaturen. Ved en intakt akillessene udløses passiv plantarfleksion (foden peger ned). Ved komplet ruptur udebliver bevægelsen.

Testen har en sensitivitet på 0,96 og specificitet på 0,93 – den er meget pålidelig. Diagnosen bør stilles klinisk; billeddiagnostik (ultralyd, MR) er ikke standardudredning ved oplagt komplet ruptur.

Kilder: sportsfysioterapi.dk, sundhed.dk, Lægehåndbogen

Forløbet følges med faste kontroller. Hos Aalborg Universitetshospital ser planen sådan ud:

• Efter 2 uger: Senens heling og funktion vurderes, du får vist, hvordan du selv senere fjerner en kile, og du bliver henvist til genoptræning.
• Efter 9 uger: Helingen vurderes, og støvlen fjernes, hvis senen er helet fint. Medbring sko med god stødabsorbering samt hælkiler på 1 cm.
• Efter 6 og 12 måneder: Senens funktion kontrolleres.

Antallet og tidspunkterne for kontroller varierer fra hospital til hospital – følg altid indkaldelserne fra dit eget behandlingssted.

Kilder: Aalborg Universitetshospital